Ud til et øde sted

»Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.«

Markus 6:3

Sætningen er taget fra situationen hvor disciplene kommer tilbage efter at de var sendt ud med budskabet om Guds rige. Begejstret og trætte kommer de til Jesus og fortæller om alt det gode de havde udrettet. Situationen er noget hektisk – der står at folk kom og gik – og de havde ikke engang tid til at spise! Her møder vi Jesu kald til retræte. »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.«

Retræte betyder ”at trække sig tilbage”

I vores sammenhæng betyder retræte det at trække sig tilbage til et stille sted, hvor rammerne og formen hjælper os til at lytte til os selv og vore dybe behov og længsler og dermed at lytte til Gud – mødes med ham – og lade ham møde vore behov og længsler. Ud af dette vokser ægte liv og retning.

Historie

Retrætens historie løber som en rød tråd igennem beretningerne om patriarkerne, profeterne, Jesus og disciplene, Paulus, den tidlige kirkehistorie, ørkenfædrene, klostertraditionen og frem til vores tid. Der er mange eksempler på behovet for at trække sig tilbage i kortere eller længere tid, for på en særlig måde at være stille over for ens egne dybe længsler og behov og for i stilheden at lære Gud at kende på en dyb personlig måde – Ham og mig!

Retræten i den form vi ønsker at arbejde med trækker på en rig kilde af erfaring og tradition. I 1500 tallet var der en mand, der på en særlig måde kom til at påvirke den moderne retrætebevægelse. Han hed Ignatius og kom fra en by i Spanien der hed Loyola. Han levede samtidig med Luther og var på sin egen måde med til at reformere kirken. Han blev i den katolske kirke og var med til at skabe nyt liv indefra. Mange af Ignatius’ tanker er i dag med til at inspirere kristne over hele verden og i alle kirkesamfund til at søge ind i en dyb og personlig vandring med Gud. Kort fortalt er der to hovedelementer, der hverken var nye eller ukendte, som Ignatius pegede på:

Det ene var åndelig vejledning – en person der følges med en anden og hvis opgave det er, at hjælpe med at lytte til Gud – ikke at komme med alle mulige gode råd eller lede den anden – men at stille spørgsmål og hjælpe den, der vejledes til selv at lytte og genkende Guds stemme, på en meget jordnær og praktisk måde.

Det andet er reflekterende og meditativ læsning af bibelen – med særlig vægt på evangelierne og Jesu liv – og de mennesker, som var omkring Jesus. En hjælp til selv at bevæge sig ind i beretningerne – ikke for først og fremmest at søge viden, men for at opleve og søge erfaring af, hvad det gør ved mig at være sammen med Jesus!

De to områder er hovedelementer i det, vi har oplevet i mødet med retræten – og danner grundlag for det, vi ønsker at arbejde videre med.