At blive ven med sig selv, med livet, med Gud – hvilken smuk livsopgave.
Når Gud så på alt det, han skabte og så, at det var såre godt (se 1Mos:31), er det ikke svært at forstille sig, at han så muligheden til dette altomfattende venskab.
I stilhed og fordybelse kan vi komme i kontakt med livskilden, altings ophav – Gud – i vort indre. Vi kan meget klarere se denne “venskabens livsopgave” og vor vej til at tage opgaven på os.
Det, vi kalder “den mystiske forening med Gud”, er ikke andet end, at vi kommer hjem til det, vi dybest i vort indre er.
Stilhed nogle dage i et åndeligt miljø kan hjælpe os med at finde og at gå vejen til “at få del i guddommelig natur” (2 Petr 1:4), som Jesus viste ved ord og forbillede.
Måske kan vi inspireres af de åndelige oplæg, fælles meditation og personlige samtale med vejlederne.