Onsdag d. 19. april kl. 19.30 afholder vi årets generalforsamling i Foreningen Ådalen Retræte. Dagsorden udsendes til alle medlemmer.
Aftenen indledes med et foredrag ved Bent Arendt hvor alle er velkomne. Bent er tidligere mangeårig præst ved Johanneskirken
i Aarhus og er knyttet til Ådalen Retræte som retræteleder og referencegruppemedlem.
Bent er bl.a. forfatter til bogen ”Forestil dig – Kristendommen kort fortalt”
Overskriften for foredraget lyder: “Meditation over trosbekendelsen”
Til uddybning af titlen udtaler Bent:
“Ethvert forhold til Gud er en tolkning, fordi vi ikke kan begrænse det himmelske
med det jordiske eller Gud med vores jeg. Det gælder også den kristne
trosbekendelse, som mange har det svært med, fordi dens udsagn støder sammen
med et moderne verdensbillede. I en tolkning af trosbekendelsen, som en kristen
ikke kan komme udenom, forsøges at skabe en nærmere tilknytning.”
Program for aftenen
19.30 Foredrag v. Bent Arendt
20.30 Kaffe og kage
21.00 Generalforsamling
22.00 Slut
Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig