Hjælpeord til at udøse sit hjerte. Stille-retræte v. Gunni Bjørsted
6-mar-26 17:00 - 8-mar-26 14:00

Hjælpeord til at udøse sit hjerte
Hvorfor mon Salmernes Bog er det mest læste skrift i Bibelen? Med dets brogede indhold…med dets sammensurium af højstemt tilbedelse og grimme tanker; i dets skift mellem dyb hvile og tillid til Gud og så bundløs frygt og fortvivlelse? Vi vil følges med nogle af disse tekster og lade dem blive hjælpeord til at udøse vores hjerte og stå ved dem ind for Guds ansigt.
Undervejs i denne stille-retræte gives der korte oplæg og bibel-meditationer som inspiration til egen proces. Vi fejrer morgenmesse og beder tidebønner sammen, og der er mulighed for at få en vedlednings-samtale i løbet af retræten.
Retræteleder: Gunni Bjørsted