Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Retræte v. Anette F. Schultz

9-maj 17:00 - 11-maj 14:00

I maj er naturen sprunget ud i fuldt flor i de smukke omgivelser omkring Ådalen. Der er de bedste muligheder for vandreture i skoven og bademuligheder ved Fussingø sø.

Naturen, stilheden på retrætestedet, de fine enkeltværelser og Heidi og Johannes´ venlige opmærksomhed og omsorg for os, der er på retræte, giver de bedst mulige betingelser for fordybelsen.

Retræten er tid og rum til at være – for en stund at lægge dagligdagens travlhed fra os – og give plads til stilheden, fordybelsen og bønnen.

Dagene er rammet ind af morgen- og aftenmeditation og bøn hvor der guides i stilheden med udgangspunkt i den ignatianske tradition. Her er fokus på relationen til Jesus Kristus og hans nærvær i dit liv.

Der tilbydes samtaler med åndelig vejledning hver dag og inden morgen meditationen/bønnen en halv time med yoga og et kropsforankret nærvær som bygger bro ind i nærværet i bønnen.

Derudover inviteres der til en lille pilgrimsvandring efter ankomst og introduktion og kaffe fredag eftermiddag fra Ålum kirke.

Tilmelding til retræteleder Anette Foged Schultz, afs@km.dk

Endelig tilmelding og betaling sker efter en forudgående samtale (telefonisk eller online) – så jeg kan give dig et indtryk af, hvad du går ind til.

Pris: 1800 kr.

Alt inkluderet undtagen sengelinned og håndklæder, som du enten selv kan medbringe eller som kan lejes på Ådalen.

Tilmelding senest 10.april.

Se mere på https://anettefogedschultz.dk

Detaljer

Start:
9-maj 17:00
Slut:
11-maj 14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
Se Sted hjemmeside