Opfølgende kursus i Åndelig vejledning

Opfølgende kursus i Åndelig Vejledning
Dette kursus er for dem, som har deltaget i de 3 kurser i Åndelig Vejledning, som Ådalen har udbudt, eller tilsvarende uddannelse/træning.
Programmet indeholder den kendte model med egen tid til bøn, lyttegrupper og reflektionsgrupper.
I tillæg til dette vil der være seminar, hvor vi sammen undersøger aktuelle temaer for de, som tilbyder åndelig vejledning. Der vil også være mulighed for at undersøge emner som deltagerne bringer op. Derudover vil der være lækker mad, tid til at nyde hinandens selskab og tid til netværk og udveksling af erfaringer.
Der er særligt to områder, vi vil udforske sammen:
‘At få mest muligt ud af supervision’
‘Opstart af åndelig vejlednings forløb for en ny person, der ikke er fortrolig med åndelig vejledning’.
Supervision:
Supervision er en vigtig måde at sikre, at vi opretholder et passende fokus i vores ledsagelse og er opmærksomme på ting, der dukker op, som forstyrrer dette. Vi kan gøre noget af dette på egen hånd, men at have et supervisionsrum giver os vital støtte og opmuntring. Vi vil se på måder at finde supervision på og udnytte det bedst muligt.
Opstart af forløb:
Mennesker, der starter med åndelig vejlednings forløb for første gang, er ofte meget usikre på, hvad de kan forvente, og hvad de skal fokusere på. For vejlederen kan dette være vanskeligt at håndtere. Vi vil udforske måder at arbejde positivt med dette på.
Underviser
Nick Helm:
Nick Helm er anglikansk præst, og har været involveret i åndelig vejledning, retræter og træning af åndelige vejledere i over 20 år. Hans passion er at støtte og opmuntre til menneskers møde med Gud i bøn, liv og virke.
Han var rådgiver indenfor spiritualitet i den engelske by Sheffield i ti år, tilknyttet den anglikanske kirke, og derefter stiftspræst for åndelig udvikling i Hereford Stift i yderligere ti år. Han arbejder nu freelance, primært indenfor åndelig vejledning. Han har udgivet bøger i Grove Spirituality Series: Soul Spark, Ignatius of Loyola og Seeking Spiritual Direction.