Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Livets forandringer – tre dages retræte i delvis stilhed

21-sep 17:00 - 24-sep 14:00

Livets forandringer – tre dages retræte i delvis stilhed 

Til daglig kan vi leve roligt som en del af livets gang. Men der kan ske ændringer og begivenheder, som det kan være svært at indgå i. For livet sker os langt mere, end vi kan få det til at ske. Nogle forandringer følger livets gang som alderdom og pensionering, andre kan slå os ud af kurs som tunge tab og afmagt. For at kunne leve må vi forholde os til de forandringer, der overgår os, hvis vi skal bevare den taknemmelighed, der åbner os for livet.

Retræten inviterer til eftertanke over for livets vilkår i tillid til Gud, som har lovet at indgå i samspil med mennesker om livet – også i døden. Vi vil se på, hvordan vi kan få styrke og mod til at opleve det liv, der overgår os, som værdifuldt, givende og forventningsfuldt.

Retræten foregår i delvis stilhed over 3 dage med daglige oplæg og meditationer i Ådalens dagsrytme. Deltagerne får mulighed for individuelle samtaler med retrætelederen.

Retræteleder: Bent Arendt, sognepræst, forfatter og meditationsleder i folkekirken.

Detaljer

Sted

Andet

Pris:
2850Kr. heraf 500kr. i depositum