- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Generalforsamling og foredragsaften – “Der må være noget mere …”

Tirsdag d. 22. april kl. 19.30 afholder vi årets generalforsamling i Foreningen Ådalen Retræte.
Dagsorden udsendes til alle medlemmer.
Aftenen indledes med et foredrag og oplæsning af oder ved Carsten Ulendorf (ulendorf.dk)
“Der må være noget mere …”
Carsten fortæller: Efter 20 år som barn og ung mand efterfulgt af 45 år i reklamebranchen var jeg pludselig pensionist. Jeg kiggede tilbage på mit liv og måtte med en stille gysen erkende, at der ikke var meget mening at hente der. Jeg er et menneske, der tager livet alvorligt og vil gerne gøre mit bedste, så jeg blev nødt til at lede efter en mening. Jeg besluttede at søge inspiration og tale med mennesker om livet. Efter et par år begyndte jeg at nedfælde mine tanker, og jeg skrev oder for at fastholde mine erkendelser. I dag – 8 år senere – har jeg skrevet 174 oder, og jeg er blevet klogere på mange ting. Jeg er også blevet et andet menneske og har fundet en bedre måde at være i livet på, men jeg er alligevel ikke helt tilfreds … for … der må være noget mere …
Program for aftenen
19.30 Foredrag v. Carsten Ulendorf
20.30 Kaffe og kage
21.00 Generalforsamling
22.00 Slut
Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig