Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åndedræts Retreat – Din skjulte ressource

5-mar-25 17:00 - 7-mar-25 14:00
Åndedræts Retreat med Helena Protopapas, Danmarks Enneagramskole.
Din krop taler med dig hele tiden. På dette Retreat lærer du at lytte og genetablere nogle af de tabte budskaber.
Med opmærksomhed på åndedrættet og gennem Enneagrammets visdom, vil du lære at opbygge robusthed og få ny erfaring med at lytte til kroppens intelligens. Gennem god mad, smukke og rolige omgivelser samt skøn natur, kan vores system komme i en ro, hvilket gør det langt nemmere at genetablere kontakten med kroppens skjulte stemme.
Hvad får jeg ud af at deltage? At trække vejret godt
– sænker stressbelastning.
– giver bedre søvn.
– beroliger nervesystemet og aktiverer vagus nerven.
– grounder dig så du har bedre adgang til at mærke egne behov.
– styrker immunforsvaret og stofskiftet.
– hjælper dig til at energiforvalte.
– giver øget lungekapacitet og dermed mere power til fysisk udfoldelse.
– øger iltoptagelsen i cellerne og nedsætter risikoen for de udvikler sig uhensigtsmæssigt.
Det gavnlige ved et Retreat er, at når vi fjerner os fra hverdagens hamsterhjul og hengiver os til koncentreret fordybelse i åndedrættet, sker der en dybere forankring af arbejdet både i det fysiske, følelsesmæssige og på indsigts plan.
Du vil få undervisning i nervesystemet og hvordan vores åndedræt virker. Der vil være en rig variation af praktiske øvelser, indre refleksion og konkrete eksembler. Der vil dermed være læring på både kropsligt, emotionelt og mentalt plan.
Vores forskellige personlighedstyper er medvirkende til at definere kroppens reaktionsmønstre under pres.
På ni forskellige måder begrænser vi vores åndedræt, og Enneagrammets visdom vil blive inddraget. Da ilt er afgørende for vores cellers helbred og dermed for vores overlevelse og trivsel, er dette et meget vigtigt arbejde i at finde tilbage til det livgivende åndedræt, og bringe dig i harmoni og balance igen. Samtidig vil du også opdage, at man kan få for meget ilt.
Ved at trække vejret lidt bedre, vil du opleve at få det væsentlig bedre både fysisk og mentalt.
PRAKTISK
Underviser: Helena Protopapas er uddannet Fysioterapeut og Psykoterapeut og har kurser inden for åndedrættet, traumeterapi, Somatisk Enneagram, TRE m.m.
Helena er medejer af Danmarks Enneagramskole.

Pris: 2.700 kr. inklusiv overnatning og forplejning.
Tilmelding: På mail til post@danmarksenneagramskole.dk / mobil: 30501001 eller ved billetlinket.
Tilmelding er først bindende ved betaling.

Detaljer

Sted

Andet

Pris:
2700kr.