Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Retræte “Glæde og mod til livet” v. Anette Kassow

1-okt 17:00 - 3-okt 14:00

Tema – ”glæde og mod til livet”

Retræte betyder at trække sig tilbage fra hverdagens støj og pligter. Vi mødes i et fællesskab tæt på naturen i det smukke efterår ved Fussingø Skov. På Aadalen Retrætecenter bliver vi taget imod med gæstfrihed og i smukke rammer. Vi er stille sammen og kan opleve friheden ved bare ”at være”, synge sammen, spise sammen, gå i naturen og have tid til fordybelse.
Efterår og høsttid kan inspirere os til at ”samle op” omkring vores liv og tage imod livet som det er i glæde og sorg. Vi kan inspireres til at leve med taknemlighed.
Der vil være samtaler om væsentlige emner, perioder med stilhed og daglige andagter med fællessang.
Sognepræst Annette Kassow leder retræten og stiller sig til rådighed for en personlig samtale.
Om retræten:
Man sørger selv for transport, evt. kan fælleskørsel aftales.
Der er mulighed for at tage bus til og fra Randers.
Se om stedet på www.aadalenretraete.dk
På retræten har deltagerne ingen pligter.
Der serveres god enkel veltilberedt mad af gode råvarer.
Giv besked ved tilmelding hvis der er særlige ønsker m.h.t. kost.
Alle får eget værelse med dejlig udsigt, bad og toilet, sengetøj og håndklæder.
Gældende corona retningslinjer følges naturligvis.

Tilmelding
Til retræteleder Annette Kassow på aek@km.dk/ tlf. 20515920 (hurtigst muligt)
Der er begrænset deltagerantal
Brev/mail sendes til retrætedeltagere før retræten med flere oplysninger og dagsprogram mv.
Man er velkommen til at henvende sig for yderligere oplysninger
Betaling
Pris 1000,- kr for folkekirkemedlemmer tilhørende Hans Egedes sogn (menighedsrådet giver tilskud)
(for øvrige er prisen 1600,- kr)
Depositum 500,- kr. betales ved tilmelding. Øvrig betaling umiddelbart før retræten.
Betaling:
Konto: 9070 162 34 02564
Mobile Pay: 49611
BEMÆRK skriv ”retræte” og eget navn ved betaling!
(Depositum refunderes ikke ved evt. afmelding)

Detaljer

Start:
1-okt 17:00
Slut:
3-okt 14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
View Sted Website