Udlejning

Vilkår for udlejning

Faciliteterne på Ådalen Retræte udlejes til eksterne grupper, der afholder retræter eller lign. arrangementer.

 

Aftale om udlejning
Retræter og udlejning planlægges normalt lang tid i forvejen, ofte op til et år. Ring eller skriv i så god tid som muligt og forhør, om vi har plads til et planlagt arrangement. Vi tager imod grupper på op til 20 personer plus to ledere. I enkelte tilfælde flere, hvis en del af deltagerne kan sove på dobbeltværelser.

Pris og betaling
Prisen for ophold på Ådalen er 900 kr. pr. person for første døgn og 800kr. for efterfølgende døgn pr. 1. januar 2023

Prisen inkluderer ophold på enkeltværelse, fuld forplejning og rengøring.  Sengelinned medbringes eller tilkøbes for 100kr. (Linnedpakke indeholdende 2 håndklæder og sengelinned). For grupper betales et depositum på kr. 4000, der forfalder 3 måneder forud for opholdet. Depositum refunderes ikke ved en evt. aflysning. Restbeløbet faktureres ved lejeperiodens slutning. Betalingsfristen er 3 hverdage.

Særlige ønsker
Vi er indstillet på at imødekomme ønsker om særforplejning til allergikere og vegetarer m.v. meddel os ønskerne senest 2 uger før ankomsten.

Praktiske informationer

Transport
Bus nr. 73 afgår fra Randers mod Silkeborg og standser i Aalum. Bussens endestation er ca. 500 m. fra Ådalens adresse.

Værelser
Ådalen råder i alt over 17 enkeltværelser og 5 dobbeltværelser. De 16 enkeltværelser og 4 dobbeltværelser er i den nybyggede værelsesfløj. Værelserne er med eget bad/toilet og et lille tekøkken med el-kogekedel samt kaffe-sticks og tebreve. I den nyrenoverede hovedfløj er der 1 enkeltværelse og 1 dobbeltværelse, der normalt tildeles retræteledere og vejledere. Disse værelser deler fælles bad/toilet.

Fodtøj
Medbring inde-fodtøj til brug indendørs. Udefodtøj henstilles i forhallen.

Maden
Måltiderne serveres som ta´selv buffet i spisestuen med udsigt ud over Nørreå dalen. Vi lægger vægt på at maden er lækker og indbydende, men samtidig enkel og sund med mange salater og friske grøntsager. Om eftermiddagen og aftenen serverer vi mellemmåltider med hjemmebagte boller eller kage samt kaffe/te. Om formiddagen serveres der frugt, og i løbet af dagen står koldt vand, kaffe og te fremme.

Naturen
Ådalen Retræte ligger i et naturskønt område ca. 15 km. vest for Randers mellem Fussingø skov og Nørreå dalen. Der er rige muligheder for vandreture med adgang til skoven direkte fra grunden. Vi er forsynet med kort over vandrestier i området.