Loading Events

« All Events

Workshop – “Gud i alle ting” – Introduktion til Ignatiansk spiritualitet og samtale

9-okt 17:00 - 13-okt 14:00

 

Formål:
Denne workshop giver en Introduktion til Ignatiansk spiritualitet og samtale.
Gennem undervisning, praktiske øvelser, personlig refleksion og bøn er det målet at deltagerne stifter bekendtskab med den Ignatianske tradition og ser på, hvordan dette påvirker mødet med andre i hverdagen.
Der fokuseres på grundlæggende lytte redskaber og hjertets dømmekraft og deres rolle i den åndelige samtale.

Forhånds kvalifikationer:
Der er tale om en grundlæggende workshop, som ikke kræver tidligere erfaring eller træning i Ignatiansk spiritualitet.
Workshoppen er tænkt som pilotprojekt for et videregående forløb, som vi planlægger at opstarte i 2021 med fokus på Ignatiansk åndelig vejledning.

Tilgange:
– Personlige refleksioner og erfaringer af bøn
– Input vedrørende forskellige aspekter af Ignatiansk spiritualitet, såsom hjertets dømmekraft, længsler, åndelig samtale mm.
– Gruppe arbejde og drøftelser
– Øvelser i at lytte
– Der tilbydes personlige vejledningssamtaler med én af vejlederne fra teamet

Underviser og vejledere
Nick Helm:
Nick Helm er anglikansk præst, og har været involveret i åndelig vejledning, retræter og trænet åndelige vejledere i over 20 år. Hans passion er at støtte og opmuntre til menneskers møde med Gud i bøn, liv og virke.
Han var rådgiver indenfor spiritualitet i den engelske by Sheffield i ti år, tilknyttet den anglikanske kirke, og derefter stiftspræst for åndelig udvikling i Hereford Stift i yderligere ti år. Han arbejder nu freelance, primært indenfor åndelig vejledning. Han har udgivet bøger i Grove Spirituality Series: Soul Spark, Ignatius of Loyola og Seeking Spiritual Direction.


Vejledere:
Bente Lybecker, Benedicte Tønsberg, Peder Poulsen, Pia Pedersen og Johannes & Heidi Lind Pedersen.

Målsætninger:
Ved at gennemføre denne workshop forventes det at deltageren opnår:

  • En øget bevidsthed omkring den Ignatianske forståelse af ”Gud i alle ting”
  • En øget sensitivitet for den ”andens” erfaringer med Gud
  • En øget forståelse af hvad den åndelige samtale indeholder og hvad evnen til at lytte betyder i samtalen.

Details

Start:
9-okt 17:00
End:
13-okt 14:00
Event Category:

Venue

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
Website:
www.aadalenretraete.dk

Other

Pris
4500kr. heraf betales 500kr. i depositum ved tilmeldingen

Tilmelding

Privatlivspolitik
Loading gif