Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Weekendretræte for mænd: Selvbillede og Gudsbillede

13. mar. 2020 17:00 - 15. mar. 2020 14:00

1900Dkr.

Stille -retræte for mænd: Selvbillede og Gudsbillede – hvordan hænger det sammen?

Retræteledere: Ruben Knudsen, Johannes Lind Pedersen og Peder Poulsen

Mand og Mand imellem tilbyder i samarbejde med Ådalen Retræte denne weekend, hvor vi arbejder med begreberne skyld og skam og undersøger, hvordan de spiller ind på vores selvbillede og Gudsbillede.

Vores selvbillede handler om mange ting, men skyldfølelsen vil ofte gå på den dårlige samvittighed. Det kan vi umiddelbart gøre noget ved. Men selvbilledet, den måde vi ser os selv på, bliver mere grundlæggende ramt af skam.  Når vores selvbillede, den måde vi forstår os selv på, er ramt, så rammes den måde, vi forstår Gud på – fx

  • jeg føler mig forkert – Gud må være vred på mig…
  • jeg føler mig utilstrækkelig – Gud hører ikke min bøn

Denne weekend retræte handler om hvordan vi kan lade os møde af en elskende og imødekommende Gud, der ønsker at genoprette os, så vi med Hebræerbrevet kan sige:

at vi har en sikker trøst, vi som har taget vores tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget…

Hver eneste dag er vi under påvirkning af udefrakommende ting, som påvirker den måde, vi forstår os selv. Vores identitet er som et hus, der altid er under opførelse og aldrig helt bliver færdig. Fra vort inderste menneske længes vi alle efter intimitet og nærhed, men det er som om, vi hele tiden driver væk fra det vigtigste i livet. Skam spiller en væsentlig rolle i dette og spiller en væsentlig rolle i vores identitet.

3 sessioner om mandens udfordring på identitet danner rammen for den stilhed, hvor vi lader os møde af Gud…

  1. Identiteten – i mødet med mig selv. Skyld og skam former os på forskellig vis… Vi ser lidt nærmere på, hvordan og forskellen på skyld og skam
  1. Identiteten – i mødet med andre. Hvordan mon min skyld og skam kommer til udtryk over for andre? Får det nedslag i mine relationer, og hvordan bliver jeg selv mødt?
  1. Identiteten – i mødet med Gud.

Har det en afgørende betydning for, hvordan jeg føler mig mødt af Gud? Hvordan jeg møder Gud og hvordan jeg taler om Gud?

Retræten afholdes i en ramme af stilhed, med oplæg, tidebønner og mulighed for samtaler med retrætelederne.

Detaljer

Start:
13. mar. 2020 17:00
Slut:
15. mar. 2020 14:00
Pris:
1900Dkr.
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
Hjemmeside:
www.aadalenretraete.dk

Andet

Pris
1900kr. heraf depositum 500kr.

Tilmelding

Privatlivspolitik
Tribe Loading Animation Image