Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sensommerretræte v. Elisabeth Lidell

10-sep 17:00 - 13-sep 14:00

Sensommerretræte på Ådalen Retrætecenter v/ Randers

d. 10.-13. september

Temaet for retræten er: jomfru Maria, kvinderne i Bibelen og feminine Gudsbilleder. Engang vidste alle danskere, hvad Maria betød. Et utal af kirker hed ’Vor Frue’, og hvert landsbykapel havde et Maria-alter. Danmark var en del af det store Europa, hvor Jomfru Maria var den elskede genstand for musik og kunst, hvor man i legendens form byggede videre på de fortællinger, Bibelen selv har om hende. Hele denne Mariafromhed, som springer i øjnene på enhver charterferie til et Middelhavsland, hele denne spiritualitet omkring Maria blev i Danmark afbrudt af reformationen. Altrene blev fjernet og Maria gjort stum. Alligevel dukker hun op hver søndag i den lutherske kirkes trosbekendelse: ’Vi tror på Jesus Kristus…  undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria..’

Bibelmeditation, åndelig vejledning, stilhed og vandreture er byggesten i retræten. Retræte betyder at trække sig tilbage fra hverdagens travle liv for at finde ro og lade stilheden tale til os, inden vi vender tilbage til verden med nyorientering og livsmod. De daglige andagter vil vise vej til at finde ro, stilhed og fordybelse. Retræten er en stille retræte uden mobiltelefon, internet og anden kontakt med omverdenen. I stilheden kommer vi til sans og samling. I stilheden ser, hører, lugter, smager og føler vi bedre. Vi bliver mere opmærksomme og lydhøre. Vi stopper op, mærker os selv, bliver nærværende og kan møde fremtiden mere frimodigt og med større afklaring om mål og prioriteter. 15 kvinder i enkeltværelser.

Tilmelding og nærmere informationer: elisabeth@lidell.dk

Detaljer

Start:
10-sep 17:00
Slut:
13-sep 14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
Hjemmeside:
www.aadalenretraete.dk