Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Mindfulness i et livssyn af kristen tro

11. apr. 17:00 - 14. apr. 14:00

Hvorfor gå over åen efter vand?                                                                                                         To strømme løber sammen og bliver til én. 
”I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.” Es. 12,3

Retræteledere: Svend Kjærgaard, teolog og MBSR instruktør og Elsebeth Dedieu, samtaleterapeut

Pris: Ophold i 3 døgn på enkeltværelse med forplejning og undervisning 3.200 kr.

Tilmelding og yderligere oplysning på e-mail: svendkjrgaard@gmail.com og indbetaling af kursusprisen på konto 0400-4020850251 med angivelse af navn

Om Temaet: Hvorfor gå over åen efter vand? ”I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.”

Mindfulness har fået sin store succes, fordi mennesker her finder redskaber til, hvad man selv kan gøre, når livskvaliteten og helbredet er belastet af stress, bekymring og tristhed. Mindfulness tilbyder en indstilling og nogle indre øvelser, så den enkelte kan tage ansvar for sin egen situation og øve empati for helheden. Mindfulness har på dette område udfyldt et stort tomrum.

Et livssyn af kristen tro har et uudnyttet potentiale til at bidrage med et højt perspektiv, så de indre øvelser fører videre end omsorgen for den enkeltes helbred og udvider perspektivet til fællesskabsfølelsen og ansvaret for klodens fremtid: Hvordan kan vi komme til at samarbejde som art?

Retræte betyder, at du for en stund frivilligt giver slip på travlhed og de alt for kendte vaner.

Stilhed betyder en pause fra smalltalk og smartphone, så der bliver plads til ro og kontakt med det, som du gerne vil sige dig selv, hvis du ellers kunne få ørenlyd.
Det vigtigste kan man ikke sige sig selv.

Dette vil du opleve:

  • Dit selvværd, når du bliver set med det gode blik fra det høje, og ikke mindre fra dig selv
  • Næstekærlighed, når du ser på andre med det gode blik og ønsker dem alt godt
  • Troen, hvordan du ”giver din tro”. Guidede meditationsøvelser
  • Kroppen, hvordan du strækker den her og nu, og opnår afspænding
  • Gåture i Ådalen, hvor du mærker vinden på kinden
  • Maden, hvordan den smager
  • Samvær med andre, som også tager sig tid til fordybelse
  • Musik, som berører dig og gør livet stort
  • At opleve dit liv som givet – uden at tage det for givet!

Hvad skal vi lave på retræten?

Kroppen og afspænding. Guidet kropsgennemgang. Enkle strækøvelser, som vedligeholder og forbedrer dit helbred.
Opmærksomhed på åndedrættet hjælper til at opnå nærvær med andre gennem kontakt med dig selv.
Omhu med hjertet giver rum for accept af glæde og sårbarhed både hos andre og hos dig selv.
En bibelvandring på få skridt giver dig et kig ud af andre vinduer end du plejer at se ud af.
Ligelighed mellem det mandlige og det kvindelige.
Retrætesamtaler – hvis du ønsker det.
Maden er veltillavet, og vi spiser sammen i stilhed.

Randers Ådal er et pragtfuldt naturområde med gode vandrestier. Eftermiddagen er sat af til gåture, tanker, der er sat i gang, og hvile. Måske en samtale med en af retrætelederne.

Vi tager noget af det gamle med og vi gør noget nyt.
Så almindelig er mindfulness meditation i et livssyn af kristen tro jo heller ikke!

Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage.

Svend Kjærgaard teolog og mindfulnessinstruktør MBSR
Se mere: www.mindfulnessikirken.dk

Elsebeth Dedieu samtaleterapeut og retræteleder
Se mere: www.elsebethdedieu.dk

Detaljer

Start:
11. apr. 17:00
Slut:
14. apr. 14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
+ Google Map
Hjemmeside:
www.aadalenretraete.dk