Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kontemplativ retræte: ” I stilhed og tillid kan vi dybt i vores indre finde åbningen til Gud”

31-maj 17:00 - 3-jun 14:00

Kontemplativ retræte: ” I STILHED OG TILLID KAN VI DYBT I VORES INDRE FINDE ÅBNINGEN TIL GUD”

Retræteledere: Eva Wrige og Peder Poulsen

At reservere nogle dage til at være helt i stilhed kan være en stor hjælp til at finde ind til vores kerne, vores centrum, der hvor Gud er nærværende i os.
I den kristne tradition er der mange der gennem tiderne har gået den kontemplative vej og som har delt deres erfaringer. De kan inspirere også i vor tid.

Lederne af denne retræte er især inspireret af den karmelitiske spiritualitet hvor fx Teresa av Avila (karmeliternonne f. 1515, d. 1582) siger at ”vor sjæl er som en borg med mange boliger, i den inderste bor Gud”.
At tage af sted på den længste rejse, rejsen indad, er at bestræbe sig på at mere og mere give slip på bekymringer, tanker, forestillinger og egoismens  bindinger for at komme tættere på denne inderste bolig.
Vi vil prøve at inspirere til dette i disse dage ved små oplæg og, for dem der ønsker det, i personlige samtaler med lederne. Dagene er rammet ind af tidebønner.
Retræten foregår i stilhed. Vi giver hinanden mulighed for at være ”eremitter”, så vi bedre kan være ved livskilden og for at kunne høre, når Gud åbenbarer sig i ”den sagte susen” (1 Kongebog 19:12-13).

Detaljer

Start:
31-maj 17:00
Slut:
3-jun 14:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
Se Sted hjemmeside

Andet

Pris
2550 kr. Heraf 500 kr. i depositum

Tilmelding

Privatlivspolitik
Loading gif