Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

5 dages retræte i forløb – modul I af III

7. okt. 17:00 - 12. okt. 11:00

– Når kald og arbejde er ét?

Ådalens 5 dages retræter i forløb er især til dig, der er præst, diakon, sognemedhjælper, børne- og ungdomsleder, musiker, menighedsrådsmedlem eller på anden måde aktiv i kirkeligt arbejde.

Når man i sit arbejde dagligt giver til andre, har man et særligt behov for selv at få åndelig næring. Retrætens tilbud om ro og fordybelse er for mange blevet en kilde til udvikling og vækst af egne åndelige rødder.

5 dages retræterne har særligt fokus på de forhold, der gælder for dem, der arbejder med mennesker. Hvad gør det ved min identitet og gudsrelation, at Gud er min ”arbejdsgiver”? Hvordan kan min tjeneste og lederskab blive formet af mit indre liv med Gud, og ikke kun være en reaktion på de ydre omstændigheder i mit arbejde og liv?

De tre 5 dages retræter har et sammenhængende forløb. Formålet er, at samspillet mellem det, der gennemleves på retræterne, og det, der udleves i hverdagslivet, skal give næring til en langsigtet proces. Deltagerne vælger selv intervallet mellem deres tre 5 dages retræter. Vi anbefaler ca. et år mellem hver. Man forpligter sig ikke på mere end én retræte ad gangen.

Fælles for de tre retræter er stilheden og dagsrytmen med tidebøn, nadver, bibelmeditationer, oplæg med refleksioner, god tid til personlig fordybelse og vandringer i naturen samt mulighed for personlige vejledningssamtaler.

Retræte I
ser på Jesu kald til os om at følge ham og på det, som hindrer os: negative gudsbilleder; ubearbejdede fromhedsmønstre; manglende kontakt med, hvad vi egentlig vil; uklare motiver og mål for efterfølgelsen; et udtørret bønsliv mm.

Retræte II
fortsætter med at udfolde det i den enkeltes hverdag, med fokus på lederrollen og opfattelsen af kald, identitet og tjeneste. Hensigten er at få flyttet det indre tyngdepunkt fra tjenesten til Gudsrelationen.

Retræte III
trækker på slidstærk kristen spiritualitet for at give den enkelte redskaber til at fortsætte sit eget indre arbejde. Vi går dybere ind i spørgsmål omkring gudsbillede, bøn, ørkenerfaring og åndelig skelneevne.

Fælles for retræterne er stilheden og dagsrytmen med tidebøn, nadver, bibelmeditationer, oplæg til refleksion, god tid til personlig fordybelse samt mulighed for vejlednings-samtaler.

Retræteledere: Johannes og Heidi Lind Pedersen

Detaljer

Start:
7. okt. 17:00
Slut:
12. okt. 11:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV,
+ Google Map
Hjemmeside:
www.aadalenretraete.dk

Tilmelding er lukket.

Andet

Pris
Pris 3.950 kr. heraf depositum 500 kr.